Workshop - åndedræt, isbad og saunagus

På denne workshop har vi sammensat tre af naturens egne kraftfulde elementer til simple værktøjer der understøtter dig i at være den bedste udgave af dig selv. Værktøjer du kan tage med hjem og praktiserer efter netop dit behov.

ÅNDEDRÆT

Du har det altid lige ved hånden og det er helt gratis at bruge; åndedrættet. Din helt egen superkraft.

I de seneste år er åndedrætstræning blevet mere og mere populært i takt med at folk som hollandske Wim Hof og danske Stig Åvall Severinsen har udbredt kendskabet hertil. Åndedrætstræning er dog bestemt ikke noget nyt. Alle de åndedrætsteknikker vi benytter på workshoppen, har rødder i Pranayama yoga og er over 2500 år gamle. Vores lære er primært inspireret af Sudarshan Kriya Breathing (Art of Living), Wim Hof metoden samt Breatheology (Stig Åvall Severinsen).

På workshoppen vil du lære hvordan du med simple, sikre og videnskabelige åndedrætsteknikker kan balancere og kontrollere dit autonome nervesystem (sympatiske/parasympatiske). Med teknikkerne kan du forbedre alt lige fra stress, angst og depression til at opnå bedre restituering, fordøjelse og hvile. Ligesom du kan blive i bedre humør, opleve mere glæde og overskud i hverdagen.

Workshoppen er en kombination af både teori og praksis. Du vil mærke på din egen krop, hvilken superkraft dit åndedræt rent faktisk er. Åndedrætsarbejde kan skabe en dybere kontakt ind i dig og mange oplever at en åndedrætssession kan være dybt indsigtsgivende og forløsende. Vi oplever det som kraftfuld terapi uden en masse ord.

KULDE

Det er de færreste mennesker, der forbinder kulde og det at fryse med noget positivt og styrkende. Faktisk lærer vi, fra vi er helt små, at pakke os godt ind og beskytte os mod kulden. Enhver vinterbader vil dog kunne berette om kuldens magiske egenskaber; om hvordan det kolde vand giver godt humør, høj energi, bedre søvn, glød, indre ro, glæde, vitalitet og en boblende følelse af at være i live.

Når vi på workshoppen arbejder med kulden gennem isbadet, vil det kolde vand gøre, at der bliver der frigivet en række signalstoffer i hjernen og du kan opleve at blive ”høj” – bl.a. fordi du frigiver endorfiner og adrenalin. Det kolde vand aktiverer også dit immunsystem og styrker immunforsvaret gennem produktion af flere hvide blodlegemer. 

Når din krop bliver udsat for et kuldechok, trækker blodkarrene i fingre, fødder, arme og ben sig sammen og blodet strømmer til de indre organer for at beskytte kernetemperaturen. Det modsatte sker i saunaen/varmen. Den kombination er, hvad nogle læger kalder for, den ultimative kredsløbstræning.

På workshoppen bruger vi isbadet til at komme i kontakt med kuldens kraftfulde egenskaber. Du bliver guidet og superviseret i isbadet som vil være mellem 0 og -2 grader. Vi anbefaler at du sidder i op til 2 minutter ad gangen. Som altid er dog vigtigst, at du lytter til din egen krop. Vi er hos dig og støtter dig hele vejen igennem isbadet og sikre at du får en positiv og grænseudvidende oplevelse.

VARME

I modsætning til kulden, så forbinder de fleste mennesker ofte varmen med velvære og tryghed. Mange kender slet ikke til de mange positive egenskaber der er forbundet med at udsætte sin krop for jævnlig varmeterapi.

Når vi på workshoppen arbejder med varmen i saunagusen, vil saunavarmen bl.a. aktivere dit kredsløb. Dine blodkar og kapillærer åbner for optimal blodgennemstrømning og din puls stiger væsentligt. Din krop gør hvad den skal for at nedkøle dig. Det er kredsløbstræning svarende til hvis du lavede hård fitness træning, dog uden muskeltræning.

Varmen gør også at du udskiller hormoner og proteiner der genopbygger dig og styrker dig. Det er bl.a. heat shock proteins, væksthormon, FOXO3 protein og dynofiner. Forskning viser at, det er livsforlængende og sygdomsforebyggende at gå i sauna regelmæssigt samt det kan heale traumer og generelt gør dig til et gladere menneske.

På workshoppen inviterer vi til, at saunagusen bliver en fordybende oplevelse for dig, hvor du – også her – har mulighed for en grænseudvidende og styrkende oplevelse.

Program

Undervisere

Henrik Frydkjær er certificeret åndedrætscoach hos Lucas Rockwood/YOGABODY® og har praktiseret åndedrætsteknikker siden 2015. Henrik har på baggrund af sin praktiske erfaring og teoretisk baggrund udviklet flere kraftfulde åndedrætsprotokoller. Derudover er Henrik uddannet pressefotograf og har været selvstændig hermed siden 1997. 

Flora Cornelia Hjorth er uddannet detox coach, certificeret lifecoach, eksamineret samtaleterapeut og healingsmassør samt certificeret yin yogalærer. Flora har praktiseret kulde- og varmeterapi siden 2005 som begge har været vigtige værktøjer i hendes egen vej ud af bl.a. svær depression og livstruende stress. Flora arbejder som selvstændig psyko- og kropsterapeut.

Sammen har vi www.mobil-saunagus.dk hvor vi afholder åbne og private workshops og events samt Sauna for alle hvor vi sælger og udlejer saunatønder og isbade.

Vi er begge passionerede omkring åndedrættet, kulden og varmen og alle tre elementer er en vigtig del af vores hverdag. Vi føler os berigede og privilegerede, når vi kan få lov at dele disse kraftfulde værktøjer på vores workshops og events.

Pris og booking

Pris pr. person kr. 795 ved afholdelse hos os i Faxe Ladeplads for vores åbne workshops.

Ved private workshops er prisen kr. 795 pr. person ved minimum 10 deltagere.  Vi har også mulighed for at komme til dig og medbringe sauna og isbad, så tillægges prisen et tillæg for transport mm.

Prisen inkluderer:

Book workshop

Henter data...
Problemer? Åbn i nyt vindue

DISCLAIMER

Vi gør opmærksom på, at deltagelse foregår på eget ansvar. Oplys os altid inden, hvis du tager nogen form for medicin eller har fysiske eller mentale helbredsudfordringer.