Bliv certificeret gusmester
3 dages undervisning i naturskønne omgivelser i Rødvig ved smukke Stevns Klint
De seneste år er saunakulturen i Danmark vokset med hastige skridt og efterspørgslen på saunagus er eksploderet
– Er du en af de mange, der er vild med saunagus?
– Går du med en gusmester i maven, der bare drømmer om at springe ud?
Så er vores 3-dages kursus måske lige det du leder efter.
3-dages kursus med eksamen og certificering
Vores gusmester kursus er målrettet dig, der skal lave saunagus i mindre saunaer primært med saunavifte. Du lærer at skabe et professionelt og trygt rum for dine gusgæster og give dem en positiv og styrkende oplevelse.
På kurset får du en grundig indføring i saunagusens verden, både teoretisk og praktisk. Når du har gennemført kurset, er du klar til at tage hjem og afholde din egen gus.
Undervisningen foregår i naturskønne omgivelser på vores nye lokation hos Feriebyens Camping i Rødvig
Vi står for al forplejning, så du skal blot møde op, klar til at lære en masse nyt og svinge saunaviften i varmen.
Du opnår teoretisk og praktisk viden om:
- Saunaens historie og kultur
- Hvad der sker i kroppen i saunaen
- Fordele ved at gå i sauna og i saunagus
- Saunaens opbygning, varmekilder, saunagus index og termik
- Vifteteknikker med Saunagut vifte
- Opbygning af en saunagus
- Aromaterapi
- Gusmesters rolle
- Sikkerhed; dine gæsters og din egen
Praktisk eksamen
Kurset afsluttes med en praktisk eksamen, hvor du skal planlægge og gennemføre en runde saunagus på 12 minutter, hvor der både deltager eksterne gæster, nogle af de andre kursister og en af underviserne samt en ekstern gusmester. Du modtager feedback på din gus fra underviser, eksterne gusmester samt de øvrige deltagere.
Såfremt du har bestået, kan du kalde dig certificeret gusmester.
Program
Gusmester kurset består af 3 fysiske uddannelsesdage fra kl. 10-16 fredag+lørdag, søndag kl. 10-15.
Du modtager deltaljeret program en uge før kursusstart.
Dag 1: Teori
Saunagusens elementer og gusmesters rolle
Dag 2: Praktik
Planlægning, træning og gennemførsel af saunagus
Dag 3: Eksamen
Praktisk eksamen for alle samt certificering
Dine undervisere
Vi – Flora Cornelia Hjorth og Henrik Frydkjær – startede Mobil-saunagus i juli 2020, hvor vi bl.a. tilbyder vores populære VikingeGus.
Vi er passionerede varme- og kuldenørder og har specialiseret os i at lave saunagus i tøndesaunaer.
Flora er endvidere uddannet detox coach, certificeret lifecoach, psykoterapeut, kropsterapeut samt yin yogalærer.
Henrik har en baggrund som pressefotograf og er certificeret åndedrætscoach hos Lucas Rockwood/YOGABODY®.
Vores grundlæggende passion for sundhed, wellness og personlig udvikling er fundamentet i vores virke. At støtte, hjælpe og facilitere gode grænseudvidende oplevelser samt at fremme viden om sundhedsfordelene ved kulde og varme eksponering. Til glæde og gavn.
Alt det praktiske
Din investering er kr. 3.995
I prisen indgår:
- Undervisningsmateriale
- Sund og nærende frokost og eftermiddags snack hver dag
- Kaffe, the og renset drikkevand
- Gusmester Certifikat
- Adgang til lukket sparrings- og inspirationsgruppe til brug, når du kommer hjem
Kursusdatoer
- 17. til 19. april 2026 - tilmeldingsfrist den 3. april - 1 ledig plads
Her foregår det
Undervisningen foregår på Højstrupvej 2A, 4673 Rødvig Stevns. Den teoretiske undervisning foregår i kursuslokale, og den praktiske del foregår i vores 4 og 5 meter lange tøndesaunaer med ekstra stor diameter.
Tilkøb overnatning
Det er muligt at tilkøbe overnatning i Rødvig Ferieby eller på Feriebyens Camping. I feriebyen kan du bo i et 30m2 feriehus hvor der er to aflukkede soveværelser og et badeværelse. Huset koster kr. 1.500 inkl. rengøring og el, uanset om I bor 1 eller 2. På campingpladsen kan du bo i et 35m2 feriehus der har et aflukket værelse og en åben hems med senge. Prisen er kr. 1.100 inkl. rengøring og el, og her er det også muligt at bo 2. Kontakt Rødvig Ferieby direkte for at booke til disse priser tlf. 23237484 eller email@roedvigferieby.dk.
Tilmelding
Du tilmelder dig på kontakt@mobil-saunagus.dk eller på 31503152.
Herefter modtager du en faktura, og når vi har modtaget din betaling, er du endeligt tilmeldt.
Betalings- og afbestillingsbetingelser
Ved tilmelding modtager du en faktura som skal betales indenfor 8 dage. Når vi har modtaget din betaling, modtager du en bekræftelse og du er endeligt tilmeldt kurset.
Har du behov for at opdele din betaling i rater, så kontakt os på mail.
I tilfælde af, at vi må aflyse, får du alle dine penge refunderet.
Skulle du blive forhindret i at deltage i kurset, gælder følgende afbestillingsregler:
- Afbestiller du indtil 30 dage før kurset begynder, får du alle dine penge retur, dog fratrukket 10% i administrationsgebyr.
- Afbestiller du indtil 14 dage før kurset begynder, refunderer vi 50% af din betaling.
- Det er ikke muligt at få refusion, hvis afbestillingen sker i de 2 uger før kursusstart.
- Du er dog altid velkommen til at overdrage din plads til en anden, du skal blot oplyse os navn og mail på den der kommer i stedet.
- I tilfælde af akut opstået sygdom eller andre akutte tilfælde vil det være muligt at få flyttet din tilmelding til et andet kursus. Skulle det opstå, bedes du kontakte os, så finder vi en løsning.
- Afbestilling skal ske på mail.
Øvrigt information
- Certificering kræver 100 % deltagelse og bestået eksamen
- Max 12 kursister pr. hold
Hvad tidligere kursister siger